Vores langtidsgæster har et helt specielt forhold til Mellieha Holiday Centre, og her kan du læse hvad gæsterne siger om feriebyen og Malta. De udvalgte citater er fra FolkeFerie.dks spørgeskema, som sendes til gæsterne lige efter hjemrejse. Gæsterne har givet accept til, at vi må offentliggøre dem, og gæsterne nævnes kun med fornavn.

 

”Bebyggelsen er utrolig smuk, fantastisk flot arkitektur, og så er det rigtigt, at man sover på verdens bedste madras. Personalet er også alle tiders, lige fra rengøring, handyman til rejseledere. Jeg kan kun rose det hele, og der stor mulighed for at jeg kommer igen.”

- Merle, boede på Mellieha Holiday Centre i 4 uger

”Der er rart og roligt, der sker lige tilpas. Skøn beliggenhed og trygt når man kommer lidt op i alderen. Vi vandrer meget, når vi er der, faktisk mest på Nord Malta. Har boet der 16 gange, så det er vel en super god anmeldelse.”

- Hanne, boede på Mellieha Holiday Centre i 3 uger

”Dette var vores første besøg på Malta og Gozo, og udover en venlig og imødekommende befolkning rummer denne ø rummer så meget historie, at der vil være nok til mange flere besøg.”

- Klaus, boede på Mellieha Holiday Centre i 3 uger

”Jeg nød at have tid til at se store dele af Malta og også Gozo. Jeg nød det store hus, der for mig var som et sommerhus. Jeg nød at vejret for ferierende var perfekt. Sol fra morgen til aften. Jeg vil gerne prøve et ophold en måned senere, for at se om det er det samme.”

- Grete, boede på Mellieha Holiday Centre i 4,5 uger

”Feriecentret er stadig noget af den bedste boform, når man skal være væk i længere tid, med både soveværelse, stue og et fuldt monteret køkken.”

- Rita, boede på Mellieha Holiday Centre i 9 uger

”Dejlig ferie, man møder en masse søde mennesker, både blandt Personalet og gæsterne. Skønt med Poolen og Spa tæt på, benyttede det hver dag. Dejlig nemt og billigt at komme rundt på øen med offentlig transport."

- Annie, boede på Mellieha Holiday Centre i 3 uger

”Vi er et ægtepar på 69, og 66 år. Vi startede med at komme på MHC for 30 år siden. Har været der 14 gange, heraf de sidste 6 gange 28 dage. Kom sidst hjem 19 marts og bestilte straks et nyt langtidsophold.”

- Jens-Peter, boede på Mellieha Holiday Centre i 4 uger

”Vi er jo sammen med en masse dejlige mennesker så underholdningen er altid i top.”

- Alice, boede på Mellieha Holiday Centre i 7 uger

”Vi synes det har været godt hver gang, personalet er søde og hjælpsomme, og vi kommer nok tilbage næste år.”

- Rita, boede på Mellieha Holiday Centre i 9 uger

”Har deltaget i ture med Susanne i Fort st. Elmo og Fort st. Angelo, samt Mia med Smag på Malta. Som sædvanligt var alt til den store guldmedalje. Damerne ved jo, hvad de har med at gøre.”

- Bent, boede på Mellieha Holiday Centre i 10 uger

”Vi har været på de fleste udflugter gennem tiden og har derfor kun deltaget i Susannes særture. Hun er en meget vidende guide, og deler gerne sin viden med busselskabet, så man får en masse ud af de udflugter, både om Maltas kultur og levevis i dag. Bliv ved med de ture.”

- Rita, boede på Mellieha Holiday Centre i 9 uger

”Et super pensioniststed at færdes og bo i som longtimer. Alt emmer af hygge og tryghed.”

- Knut, boede på Mellieha Holiday Centre i 6,5 uger

"Mia lavede en vandretur og den var kanon (i øvrigt i samarbejde med Susanne). Vi fik meget at vide vi ikke vidste om romerske efterladenskaber, om 2. verdenskrig i området og om floraen. Det var dejligt at gå sammen i landskabet i det gode vejr.”

- Jette, boede på Mellieha Holiday Centre i 3 uger

"Vi fik en fin modtagelse med "velkommen hjem" - det varmer.”

- Alice, boede på Mellieha Holiday Centre i 7 uger

"Et meget hyggeligt sted med venlige og hjælpsomme medarbejdere."

- Aksel, boede på Mellieha Holiday Centre i 7 uger

”Skønne boliger, velindrettede og smuk arkitektur. Meget stille og roligt. Skøn ny indendørs pool og jacuzzi.”

- Karin, boede på Mellieha Holiday Centre i 3 uger

”Mellieha Holiday Centre er en perle. Smuk arkitektur med velholdte gårdhavehuse som er indpasset flot i landskabet. Servicen i husene var i top, og der var fine faciliteter overalt i Centret.”

- Klaus, boede på Mellieha Holiday Centre i 3 uger

”Hyggelige og dejligt indrettede huse, og vi fik nok det bedste, syntes vi, højest beliggende med skøn udsigt og helt ugeneret. Skønt at der ikke er friserede bede, men dejlig "vild natur". Da min mand altid selv har tegnet og bygget alle former for byggeri, var han særligt imponeret over den måde, de var ens og alligevel så forskellige i deres måde at hænge sammen på. Dejligt at det var Malta stil, og ikke grimme hotelkasser.”

- Hanne, boede på Mellieha Holiday Centre i 4 uger

”Mellieha Holliday Centre er et dejligt ferie center, med skønne huse, hvor man kan være helt sig selv, men der er også mange gode aktivitets muligheder på selve centeret, både for børn og voksne.”

- Preben, boede på Mellieha Holiday Centre i 4 uger

"Jeg synes, at det er et godt center med en fin beliggenhed og med gode faciliteter, Jeg anser det som min mulighed for et sommerhus. Jeg holder meget af at være på Malta, da jeg kan tage min ferie med ro. Jeg bruger de faciliteter der er med stor glæde."

- Grete, boede på Mellieha Holiday Centre i 3 uger

”Vi synes, at Mellieha Holiday Centre er meget velfungerende. Der er gode faciliteter, og området er indbydende og velplejet. Husene er dejligt rummelige, gårdhaven er fin, og det er dejligt med en tagterrasse. Stolene i stuen var dog noget umagelige, når man skulle sidde i dem en hel aften. De danske guider var venlige og hjælpsomme, og det maltesiske personale var imødekommende og servicemindet. Fejl og mangler blev hurtigt udbedret, og der blev fulgt op på det.”

- Marianne, boede på Mellieha Holiday Centre i 3 uger

”Det er et rart og trygt sted, specielt for os halv- og helgamle.”

- Bent, boede på Mellieha Holiday Centre i 10 uger 

Læs mere om langtidsferie på Malta